Søgeresultater: 2279

Næste gang du falder på cyklen, mister din nøgle, ser en blåklædt skikkelse ved din bil, når du har parkeret ulovligt, eller noget andet træls, så husk, at du måske er på vej til at møde en engel. De gemmer sig nemlig alle mulige steder. I folkeskoler, i hjemmeplejen, på biblioteker og i din vaskekælder. Mange af dem er nogle, der har fået de største knubs på livets landevej, men det afholder dem ikke fra at give et tiltrængt nap med.
Denne bog hylder alle englene iblandt os. For eksempel en fyr som Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Eller hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er en engel i sit arbejde, men faktisk har en lille vinge på anklen. Hella Joof er født i 1962, klassisksproglig student, uddannet skuespiller i 1990, instruktør, foredragsholder og forfatter. Har udgivet flere bøger for børn og voksne, bl.a. serien om Snitten og Kis. Udgav i 2016 bestselleren "Papmachéreglen" og har siden bl.a. udgivet "Båven om Gud", almanakken "Dage med mildhed, modgang og mirakler" og selv(hjælps)biografien "Tvilling, yndling, grævling". Hun er opvokset i Birkerød, hvilket har haft store konsekvenser, som man vil kunne læse om i denne hendes ottende bog. Hun har i mange år ledt og søgt efter meningen med livet og har måske omsider fundet den, hvilket man også vil kunne læse om. Hun er ikke sådan at bide skeer med, men er god nok på bunden.

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd og diskuterer, hvorfor de mon handlede, som de gjorde. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?
På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid - og om os selv. Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab. For mere end 500 år siden slog Martin Luther sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen – og Sigurd Barrett formidle med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil Luther og reformationen for de små.

Knud Sørensens ligefremme og uprætentiøse erindringer, der ikke byder på de store dramaer. Det handler om hverdagslivet, men det er ægte og renfærdigt fra ende til anden: om opvæksten i hjemmet i Hjørring, hvor der herskede præcision på alle områder, og intet var overladt til tilfældighederne. Om livet under krigen, om kærligheden til skolekammeraten Anne Marie, som han var sammen med, indtil hun døde i 2005. Om studietiden i København, og til han og Anne Marie slår sig ned på Mors.

En forårsdag I 2000 deltager Thomas Gravgaard i et fodboldslagsmål i sin nye skotske hjemby, Edinburgh. Det bliver et endegyldigt farvel til barndommens idealer, hvor konfrontation for enhver pris skulle undgås. Og det bliver et skridt videre fra ungdommens fascination af fankulturens romerlys og slagsange til en glødende interesse for organiseret fodboldvold, fra medlemskab af den spanske ultrasgruppe, Frente Atlético, til nære bekendtskaber i det britiske hooliganmiljø. Hans oplevelser med den betændte rivalisering mellem Celtic og Rangers og siden hen Cardiff Citys mest berygtede fans bliver på én gang frigørende og identitetsskabende. Han opdager hurtigt, at han føler sig hjemme blandt hooligans, og undervejs går det langsomt op for ham, hvad det præcis er, den ekstreme fodboldscene kan tilbyde en pacifistisk søn af to folkeskolelærere – en opdagelse, der bidrager kraftigt til flere depressioner, men som også anviser en vej frem som mand i et kønsforvirret dansk samfund.

De færreste er klar over, at uden liv havde der ikke været kontinenter. Det viser sig nemlig, at livet er den stærkeste forandrende kraft på Jorden. Det har geologien afsløret, og det beretter Danmarks egen stjerneforsker indenfor geologi Minik Rosing om i sin bog.

I bogen følger vi de opdagelser, der danner fundamentet for vores forståelse af jorden og livet som uadskillelige fænomener. Vi følger også med i opdagelsen af de tidligste spor af livet på jorden, og i forskningen i hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden.

Ligesom bogens forfatter, stammer stor del af vores viden om Jorden fra Grønland. Derfor er bogen også en kærlighedserklæring til det Grønland, der har været drivkraften i Minik Rosings geologiske forskning.

Hvis der er én ting, som kan få os til at føle os heldige, så er det at høre om, hvor galt det kan gå for andre. Derfor er denne bog proppet med uheldige mennesker. Nogle går glip af rigtig mange penge. Andre bliver ramt af flyvende ting, som en meteorit eller en ko. Og så er der dem, som af den ene eller anden grund ikke får tænkt sig godt nok om. Ingen i denne bog fortjener det uheld, der rammer dem. Ingen! Men derfor kan det godt være sjovt at læse om dem. Virkeligheden overgår fantasien. Jesper Roos Jacobsen er forlagsredaktør og forfatter. Han står bag en lang række børnebøger – blandt andet serien om Bækager Boldklub i samarbejde med Ole Sønnichsen.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Anden del af Knud Sørensens erindringer tager fat, hvor første del, Et stykke af min tid, slap, nemlig i 1958.

Kun slutningen mangler skildrer Knud Sørensens tid på Mors, hans daglige liv som landmåler, debuten som digter, arbejdet i Dansk Forfatterforening og med forfatterforlaget Attika og forsøget på atter at finde en hverdag efter hustruen Anne Maries død i 2005.

En skønne dag er vi lige gamle, vi to.

Hans Lyngby Jepsens replik er henvendt til hans afdøde far - og danner afsæt for en erindringsbog, der kredser om alder og død. Undervejs tegnes også en række usentimentale portrætter af skrivende kolleger, der ikke er mere: Hans Kirk, Hans Scherfig, Thorkild Hansen, Palle Lauring og Tage Kaarsted.

I korte kladder skrev jeg til muligt brug følgende biografiske sider, nedslag over de mere end 50 år der fulgte afslutningen af mine to første bind erindringer. Misfarvede måske, utilstrækkelige. Min kone Ingers og mine år i Italien dækkes af et bind om vore sicilianske venner og naboer. De fleste af dem lever endnu i bedste velgående. Det slår mig, at næsten alle andre personer, der i det følgende omtales, ikke kan ringes op, spørges til råds, besøges eller inviteres på besøg. Det er ikke nogen god tanke. Men vi måtte vænne os til den og har besluttet til videre at få det bedst mulige ud af den beviligede tid.

En dag er vi lige gamle er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og afsluttes med Mest imod (1999).

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

Kastevind er Alberte Windings fine erindringsglimt fra barndommen. Om at forsøge at afkode, hvordan man får de voksne til at få øje på en. Om drenge og det første kys. Om at miste sin mor og være alene med sin sorg. Og om at lede efter sig selv i ret meget rod.

I denne fine, stemningsmættede bog fortæller Alberte Winding om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Tidligt i hendes liv går forældrene hvert til sit, og et par år efter tager hendes mor sit eget liv. Men midt i det hele har Alberte også sorgløse snakke om drenge med sin veninde, laver bål på stranden i lyse somre og ønsker sig brændende en hest og tykkere hår. Kastevind er en usleben skildring af barnets verden og af at stå på tærsklen til ungdommen med en længsel efter at høre til.
 

Pressen skriver:

»En værdig og læseværdig erindringsbog.«
– ***** Berlingske 

Glimrende ungdomsbog for voksne læsere.
– ***** Politiken

»En blid og poetisk skildring af en svær start på livet.«
– ***** Kulturmagasinet Finespind

»Stilen er poetisk, sproget flyder let. Meget charmerende erindringsbog.«
– Københavneravisen

»Kastevind skrevet så livskraftigt, at al den kærlighed, som også er der midt i kaosset, bliver mærkbar.«
– Weekendavisen

Robert Enke var målmand på det tyske fodboldlandshold, da han begik selvmord efter en lang depression.