Søgeresultater: 281

"Unge menneskers hverdag er fuld af ord og snak fra voksne. Lige fra smalltalk og hurtige hverdagssamtaler til instruktioner, formaninger og undervisning. Men er der også plads de virkelige gode og nærværende samtaler, hvor vi voksne oprigtig lytter til de unge? Hvordan kommer vi som forældre eller lærere i gang med en god samtale? og hvordan kan vi sikre os, at de unge mennesker overhovedet vil fortælle os noget eller lytte til dét, vi har at sige? Gode samtaler med unge – Samtaleguide til forældre og lærere I bogen Gode samtaler med unge – Samtaleguide til forældre og lærere er der inspiration og ideer til at skabe gode samtaler med unge mennesker. Samtaleguiden er en efterfølger til bogen: Tal med din teenager – Kvæl konflikterne og styrke selvværdet."

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder. De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt. Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

Flere og flere børn har symptomer på stress. Det gør ondt i maven, mor er omsorgsfuld hjælp til forældre – uden løftede pegefingre, men med ærlige historier fra forfatternes (uperfekte) liv som mødre og fra begges psykologiske praksis.

Gennemgående ville mange børn få det langt bedre, hvis forældre så ærligt på sig selv og deres eget liv. Børneopdragelse handler ikke om at fikse børnene – men om at kunne mærke sig selv.

Børn spørger os nemlig hver dag: "Ser du mig?" "Er jeg værdsat?" "Hvordan gør jeg en forskel i dit liv?" Svarer vi ikke med nærvær, ærlighed og sårbarhed, taber vi den dybe relation, der er helt afgørende for børns trivsel.

Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria.
I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far.
Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur. Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker.

"Drømmetydning for begyndere" gør alle i stand til at tolke deres drømme og opnå en større forståelse for sig selv og sit følelsesliv. Bogen udkom første gang i 1987 og beskæftiger sig både med drømmenes opbygning og de psykologiske teorier omkring dem. Den indeholder desuden et udførligt opslagsværk, så man kan slå de forskellige elementer fra ens drømme op og få forklaret, hvad de typisk repræsenterer. Og så er bogen fint illustreret af Claus Deleuran.

"I det klare dagslys kan man sagtens ryste undskyldende på hovedet af disse natlige udskejelser. Men alle, der har haft mareridtsagtige drømme, ved, at drømme ikke er så let at ryste af. Nogle drømme kan komme igen og igen hele livet igennem. Drømmene besidder en kraft, som kan gribe dybt ind i menneskers dagligliv og gøre nattesøvn til en tvivlsom fornøjelse. Hvor kommer det hele fra? Og kan det bruges til noget? Kan man lære noget om sig selv ved at se på sine drømme? Kan drømme være en slags gode råd eller advarsler?"


Else Relster er cand.psych. og ph.d. med erhvervspsykologi som speciale og har mange års erfaring med bl.a. kognitiv terapi, kropsterapi og hypnoterapi. Hun har udgivet en række bøger, heriblandt "Drømmetydning for begyndere" (1987) og "Grundbog i psykologi" (1974), som blev den første undervisningsbog til faget psykologi i gymnasiet.

"...en varm og klog bog om den kærlighed, man aldrig bliver klog på..." - Ejgil Søholm i Jyllands-Posten

Indlæst af forfatteren.

"Deres måde at bevæge sig på mindede om underkopper, der slog smut på vandet. De fløj med en fart på næsten 2.000 kilometer i timen. Og de havde kurs mod Jorden."
Hvad var det, der var i luften dengang i 1947? Vil rumvæsener fortælle os, at vi skal stoppe al krig på Jorden? Og er der noget, det amerikanske forsvar prøver at skjule?
Lyt med her, og hør mere om de mystiske rumvæsener, rumsonder, nærkontakt med UFO’er, UFO’er på film – og meget mere.

For nogle står skoletiden i et forklarelsens lys, hvor sommerferierne ustandseligt afbrød glade skoleår med gode kammerater, venlige lærere og dag for dag en lykkelig opstigen ad lærdommens silkestige. Andre tænker tilbage på tiden ved kundskabspumpen med mere blandede følelser. Nogle husker ligefrem årene med ubehag. Det er de sidste, der har skrevet denne bog. Ikke mindst under indtryk af den nuværende skoledebat, hvor gamle dyder atter sættes i højsædet under navn af værdier.

• Føler du, at du har mistet dig selv i dit forhold? • Er din længsel efter kærlighed endt med at blive en ulykkelig kamp? • Savner du svar på, hvorfor du har så svært ved at slippe ham og stå op for dig selv? Når man gør et andet menneske til sin største kilde for kærlighed, stilles man i en sårbar og afhængig position. Følelsesmæssig afhængighed er en pinefuld tilstand, der medfører smerte, stress og afmagt. Jagten efter kærlighed og anerkendelse får dig til at ofre egne grænser og værdier. Som følelsesmæssig afhængig er du desværre ofte et match til personer med narcissistiske træk eller andre dysfunktionelle mønstre. Kvinder der mister sig selv giver dig indblik i hvorfor du ender med at opgive dig selv, og må kæmpe så hårdt for kærligheden. Bogen udstyrer dig med viden, der fortæller dig hvordan du kan slippe ud af dine hjertesorger, ved hjælp af kærligheden til dig selv. Du lærer hvad Selvkærlighed er og får vejledning og øvelser i at tage små, trygge skridt til at genvinde din indre ro, og dit selvværd. Om forfatteren Nicole Albæk (f. 1971) Uddannet som Coach og Afhængighedsrådgiver med speciale i at hjælpe kvinder, der lider af ulykkelig kærlighed på grund af følelsesmæssig afhængighed. Hendes personlige rejse har givet hende stor viden og erfaring, samt et dybt ønske om at give sin viden og værktøjer videre til dem, der sidder fast i ødelæggende forhold.

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.