"De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949" er en afhandling om de tyske flygtninges forhold fra ankomsten i Danmark i 1945 og frem til de sidste hjemrejser i 1949. Bogen indeholder kapitler om blandt andet skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af flygtningelejrene, debatten om deres ophold i Danmark og sundhedsforhold i lejrene. Bogen er baseret på mere end 100 personlige samtaler samt skriftlige beretninger fra perioden og kildemateriale fra havneprotokoller og arkiver.
Henrik Havrehed (1928-1995) var dansk historiker og translatør i tysk. Han blev dr.phil ved Odense Universitet i 1987 med doktordisputatsen "De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949". Gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftigede Havrehed sig med tysk sprog, tysk historie og besættelsen i Danmark og var i den forbindelse tilknyttet Undervisningsministeriet som fagkonsulent for tyskfaget på handelshøjskolerne. Ved sin død i 1995 arbejdede Henrik Havrehed på et stort tobindsværk om den tyske repræsentant i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Det ufærdige manuskript og hans noter, kildemateriale og research ligger til grund for den første danske biografi om Werner Best i Danmark, der blev udgivet i 2013 af Niels-Birger Danielsen.
Doktordisputats. Havrehed skildrer flygtningenes forhold lige fra deres ankomst i starten af 1945 til de sidste afrejste fra Danmark 4 år senere. Bogen er inddelt i 27 kapitler samt et tyskresume. Af væsentlige kapitler kan nævnes skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af lejrene, debatten i pressen, sundhedsforhold, fra-ternisering, samt de tyske anklager over forholdene ilejrene. Emnet har hidtil næsten været tabu, men konklusionen på Havreheds bog er, at den danske Flygtningeadministration var veldrevet og generelt intet havde at skamme sig over, -tværtimod. Ibogens baggrundsmateriale indgår over 100 personlige samtaler samt en lang række skriftlige beretninger. Talrige arkiver er gennemsøgt, havneprotokoller er studeret osv. I det hele taget ligger deren uhyre grundig og omfattende research bag tilblivelsen af bogen. Den afsluttes med noteapparat, statistikker, div. bilag, kilde- og litteraturfortegnelse, forkortelsesliste og navneregister. Manmå ikke lade sigafskrække af, at det er en disputats, for bogen kan læses af enhver med interesse for dette stykke Danmarkshistorie. Sproget er godt, flydende og engageret. Efterspørgsel kanforventes, da Havreheds konklusion nok vil vække debat