Søgeresultater: 2275

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.
Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.
I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.
Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.
Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

Dette er anden del af Lasse Holms biografiske lydbog. Lasse Holm har levet af at fortælle hele sit liv. Nu fortæller han sin sidste historie. Historien om at dø, historien om sig selv. Dagbog fra en døende er Lasse Holms personlige fortælling om at skrive sig væk fra den værste besked, man kan få: at han er terminal syg og kun har ganske kort tid tilbage. Førhen har Lasse Holm skrevet historiske krimiromaner, der udspringer af romerriget og vikingetiden, men nu er forfatteren begyndt at kigge på sin egen fortid. Lasse Holm har med en båndoptager og sin dagbog besluttet sig for at invitere lytteren ind i sine inderste tanker, mens han reflekterer over et levet liv. “Dagbog fra en døende” er en levende lydbog og et enestående indblik i et menneskeliv.

Gulbahar Haitiwaji tilhører det muslimske mindretal uighurerne fra Xinjiang-regionen i det nordvestlige Kina, og i 2017 blev hun arresteret af myndighederne. Hendes eneste ”forbrydelse” var, at hendes datter havde optrådt på et foto fra en kinakritisk demonstration i udlandet. Det blev begyndelsen på et årelangt mareridt, hvor Gulbahar blev kastet i fængsel og senere sendt i genopdragelseslejr. Hun blev udsat for flere hundrede timers forhør, tortur, fejlernæring, politivold og hjernevask. På intet tidspunkt fik hun en reel sigtelse eller en advokat, og hendes ”sag” blev afgjort ved en militærdomstol. Efter to år i helvede blev Gulbahar løsladt i 2019 med dybe ar på krop og sjæl. Det anslås, at op mod en million uighurer sidder eller har siddet i de kinesiske genopdragelseslejre. Kina gjorde og gør alt for at skjule den systematiske undertrykkelse af uighurerne, der af eksperter betegnes som folkedrab, og kun takket være whistleblowere og ihærdige menneskerettighedsforkæmpere kom lejrenes eksistens til verdens kendskab. "Fange nummer 9" er Gulbahar Haitiwajis dybt personlige og rystende beretning om at overleve de kinesiske genopdragelseslejre. Om at blive systematisk nedbrudt, men også bevare sin værdighed på trods, selvom man undervejs er blevet mishandlet og hjernevasket og endda har måttet angive sin egen familie. Gulbahar Haitiwaji er uddannet olieingeniør og bor i dag i eksil i Frankrig sammen med sin mand og to døtre. Hun er den første uighuriske kvinde, som har overlevet lejrene og turdet fortælle sin historie trods de kinesiske myndigheders chikane og forfølgelse. Oversat fra fransk af Karsten Nielsen.

Efter 40 år i Hells Angels blev Jørn Jønke Nielsen smidt ud. En ny begyndelse bringer os 10 år tilbage i tiden og frem til hans dramatiske exit. Danmarks mest berygtede rocker og prominente biker fortæller om sin udsmidning. Læs det femte bind i alletiders mest læste danske rockerkrønike.

Hemingway skrev Der er ingen ende på Paris i 1960 på basis af nogle genfundne notater fra hans ungdomsår i Paris i årene 1921-1926, hvor han som nygift korrespondent startede sin litterære karriere. Der tegnes et billede af hans liv som ung vordende forfatter, lykkelig med kone og barn, og han giver en række portrætter og anekdoter om nogle af de kollegaer, han traf som f.eks. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald.

En gribende biografi om Jørgen Gamle Hansen Jørgen Hansen er en af de største og mest karismatiske boksere i dansk boksnings historie. Han var 36 år, da han i 1979 sendte den engelske europamester Dave „Boy” Green til tælling i en kamp, der er gået over i boksehistorien. Med sin lynende højre blev „Gamle Hansen” et ikon, og danskerne elskede den nordjyske rørlægger med den lune humor og de hurtige punchlines. Gamle Hansens karriere toppede i hans karrieres efterår med stor inspiration fra Ayub Kalule - som naturlivis medvirker i bog - sammen med Mogens Palle, Hanne Hansen, Hans Henrik Palle, Børge Krogh, Helle og Søren Hansen ...

2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt påny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk.



Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen.



Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Da Vincis univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Carl Henrik Koch (f. 1938) er dr. phil.og fhv. docent ved Københavns Universitet i filosofi og videnskabshistorie. Han har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie (med Steen Ebbesen).

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.

Da Jens Kramer Mikkelsen afløste Egon Weidekamp som overborgmester i København i 1989, var han den yngste overborgmester nogensinde. Knap 16 år senere, da han fratrådte, var han den længst siddende overborgmester nogensinde.
København var en by på fallittens rand, da Jens Kramer Mikkelsen kom ind i politik, og som en del af den økonomiske genopretningsstrategi i Kramers overborgmesterperiode begyndte byen at sælge af grundene langs havnen. Især hotel- og kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge er blevet kritiseret. Men projektet var et vendepunkt. Væksten kom tilbage til København.
Erhvervslivet, fagbevægelsen og boligbevægelsen jublede, da der igen kom gang i kranerne, og da Kramer forlod overborgmesterens kontor, var København en kommune i vækst. Faktisk var væksten så stærk, at postbude og skolelærere nu dårligt havde råd til at bo i byen.
Kramer voksede op i en socialdemokratisk familie i et arbejderkvarter i København. Som nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen oplevede han på nærmeste hold kampene mellem politi og aktivister, da byggelegepladsen Byggeren blev revet ned. Han kom i clinch med BZ-bevægelsen og Venstresocialisterne på rådhuset og lagde ryg til adskillige nedskæringer.
Niels Frid-Nielsen fortæller hele historien om Kramer og hans by. Forfatteren har fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter i Københavns Stadsarkiv og afdækker i bogen et fascinerende, moderne væksteventyr. Han fortæller om Kramers oplevelser med politiske med- og modspillere og hans aktuelle syn på Københavns udfordringer i de kommende år.
Jens Kramer Mikkelsen (f. 1951) blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978, blev overborgmester i 1989 og fratrådte i 2004. Siden da har han været administrerende direktør i Ørestadsselskabet, i By & Havn samt byudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP.

I dag må jeg nok indrømme, at hovedrollernes tid er ved at være forbi. Livet som skuespiller har haft nogle følgevirkninger for mig og for mine omgivelser. Der var en periode efter min depression, hvor jeg var nødt til at redefinere mig selv som menneske. Jeg var simpelthen løbet tør for de gode numre i den revy, jeg kaldte mit liv. Men dybest set er jeg en lys person. Mørket har ikke fyldt meget i mit liv. Og da jeg endelig stod nede på gaden, kunne jeg se, at livet fortsatte. En dame på Vesterbrogade fik øje på mig og gik durk ind i en lygtepæl. Jeg sprang tilbage for at hjælpe hende – og kunne pludselig se komikken. Kort tid efter blev jeg udskrevet. Og tog til mig, hvad Erling Schroeder sagde: ”Der findes ikke små roller, kun små skuespillere.”

Løfter for livet er et fængslende vidnes­byrd fra nogle af de største historiske begiven­heder i anden halvdel af det 20. århundrede og frem til tiden lige før, Joe Biden blev internatio­nalt kendt som vicepræsident i Barack Obamas regering.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.