Søg

Kan jeg lytte til streamede lydbøger på en Mac?

Ja, du kan lytte til streamede lydbøger på Mac. Afspilleren er testet til OS X. Afspillerprogrammet Adobe Flash Player finder du her.

Kan jeg låne en streamet lydbog igen?

Ja, du kan låne en streamet lydbog igen. Når lånetiden på 30 dage udløber, forsvinder lydbogen fra ”Mine Lydbøger”. Hvis du ikke blev færdig med at høre bogen, kan du låne den igen.

Hvor lang er lånetiden på streamede lydbøger?

Lånetiden på streamede lydbøger er 30 dage. Du kan se alle de lydbøger du har lånt de seneste 30 dage ved at logge ind med dit lånerkortnummer på ”Mine lydbøger”.

Kan jeg lytte til streamede lydbøger på min mp3-afspiller?

Nej, du kan ikke lytte til streamede lydbøger på din mp3-afspiller. Lydbogsfilerne kan ikke downloades. De afspilles med en særlig streamingsteknik. Dette indebærer, at man lytter til lydbogen, mens man er opkoblet til internettet. Lydbogsfilerne gemmes ikke på harddisken men lagres imens de afspilles.

Hvordan låner jeg en streamet lydbog?

1. Vælg den bog du vil lytte til. Tryk på knappen ”Lyt til bogen”. Indtast dit lånerkortnummer og tryk på knappen ”Lyt til bogen”.
2. Dit lån registreres. Nu kommer til en side, som indeholder et link til afspilningen. Kontroller at du har Adobe Flash Player på din computer og klik derefter på linket.
3. Et afspillervindue åbnes i din browser. Afspilningen starter automatisk fra begyndelsen og spiller indtil bogen er slut, eller indtil du vælger pause.
4. Afspilleren kan huske, hvortil du har lyttet, og begynder automatisk derfra næste gang, du åbner bogen. Afspilleren husker også din volume-indstilling.
5. Når du vil lytte videre til lydbogen, går du ind på bibliotekets hjemmeside. I menuen vælger du ”Mine lydbøger” og logger ind med dit lånerkortnummer. De lydbøger du har lånt de seneste 30 dage vises på siden. Klik på linket til den bog du vil genoptage lytningen af. Afspilleren husker, hvor lang du kom sidst, og den fortsætter fra det tidspunkt i bogen.

Hvorfor skal jeg være koblet til internettet, når jeg lyttet til streamede lydbøger?

Du skal være koblet til internettet når du lyttet til en streamet lydbog, da filerne afspilles som et streamet medie. Lydbogsfilerne gemmes ikke på din harddisk, men hentes imens de afspilles.

Hvad er en streamet lydbog?

En streamet lydbog er en lydbog, som afspilles via internettet. Du skal være tilsluttet internettet, når du lytter til bogen. Lydbogsfilerne gemmes ikke på din harddisk, men hentes imens de afspilles.

Kan jeg anvende lydbøgerne på Mac?

Du kan lytte til streamede lydbøger på din Mac direkte fra hjemmesiden. Du kan ikke umiddelbart anvende downloadede lydbøger på Mac pga. WMA formatet.