- Vejledning - Sådan downlåner du en lydbog
- Hvordan downloader jeg en netlydbog?
- Hvordan pakker jeg en ZIP-fil ud?
- Jeg får en fejlmeddelelse "parameter is incorrect". Hvorfor?
- Hvorfor fejler opdateringen af "Certificate Revocation List Update"?
- Hvorfor skal jeg installere "Certificate Revocation List Update"?
- Kan jeg kopiere WMA-filerne og lytte til dem på en anden PC end den, jeg har downloadet dem til?
- Hvordan skal jeg få bogens afsnit til at lægge sig i den rigtige rækkefølge i Windows Media Player?
- Jeg har problemer med at aflytte netlyd-bogen, hvad skyldes det?
- Hvilken version af Windows Media Player skal jeg have på min PC?
- Hvad er WMA?
Denne vejledning beskriver hvordan du henter en lydbog ned på din computer i 3 forskellige browsere. Pålæggelse af licens samt overførsel til mp3-afspiller beskrives også i vejledningen.
Download vejledning
1. Du downloader en lydbog ved at klikke på knappen ”Hent”.
2. Hvis du er logget ind bliver du informeret om, hvor mange bøger du allerede har lånt, og hvor mange du kan låne. Klik på ”OK” hvis du ønsker at låne bogen, ellers på ”FORTRYD”.
3. Afhængigt af styresystem, browser og indstillinger – vil download af bogen starte automatisk, eller afvente en handling fra dig. F.eks. kan der i Internet Explorer komme en bjælke frem øverst på siden, med en sikkerhedsadvarsel. Klik på bjælken og vælg ”Hent fil”. Herefter kan du vælge ”Gem” for at starte download af lydbogen. Proceduren kan være anderledes for andre browsere.
4.Når filen er downloaded, kan du lukke download-vinduet, enten ved at klikke på "X" i hjørnet eller på "Næste". Klikker du på "Næste" får du vist 3 links til tips omkring lydbogen. Klik på "X" i hjørnet når du vil lukke vinduet.
5. Lydbogen leveres som en zip fil, som du nu skal pakke ud. Vi anbefaler at du opretter en ny mappe til lydbogens filer, hvis ikke udpakningsprogrammet selv gør det.
6. Du skal nu have filerne ind i Windows Media Player. Du kan f.eks. vælge at trække alle lydbogens filer over i Windows Media Player til menupunktet "Bibliotek".
7. Herefter skal licensen lægges på. Dette gøres ved at afspille en af netlydbogens filer. Der dukker en advarsel om manglende licens op. Følg anvisningerne og licensen pålægges. Du skal oplyse bibliotek, lånekortnr. og pinkode. Når lydbogen afspilles i Windows Media Player, er licensen påført korrekt.
8. Herefter kan filerne synkroniseres til en ekstern mp3-afspiller (hvis den understøtter WMA og DRM10).
En ZIP-fil kan sammenlignes med en almindelig mappe på din PC. Forskellen er, at indholdet er komprimeret for at spare plads. ZIP-filen indeholder alle de filer, som tilsammen udgør din lydbog. For at komme til at lytte til filerne er du nødt til at pakke ZIP-filen ud. Det kan gøres på flere forskellige måder og vil være afhængigt af din Windows version. Se nedenfor:
Windows XP/Vista/Windows 7:
Hvis du har Windows XP eller Windows Vista som styresystem, behøver du ikke installere noget ekstra udpakningsprogram.
Du skal blot dobbeltklikke på ZIP-filen for at få adgang til de WMA-filer, som er pakket ned i ZIP-filen.
Nu kan du markere alle lydfilerne og kopiere/trække dem til en almindelig mappe på din PC.
Giv evt. mappen bogens titel, så du nemt kan finde din lydbog igen.
Du kan også vælge at højreklikke på ZIP-filen og vælge Åbn med. Vælg nu ZIP-komprimerede mapper.
Nu åbner et vindue, hvor du i højre spalte skal klikke på Udpak alle filer.
Følg udpakningsguiden.
Fejlen ”parameter is incorrect” er en generel fejl på Windows DRM, og der findes ikke en enkel løsning på problemet. Problemet kan udløses af sikkerhedsindstillinger i webbrowseren eller i Media Player.
Eventuelt kan problemet afhjælpes ved at ændre indstillinger for ”Send entydigt afspiller-id til indholdsudbyder”. Du kan også forsøge at genoprette din DRM-mappe, men det er ikke sikkert at det løser problemet.
For at opdateringen skal fungere, bliver du nødt til at godkende at et "Active X"-plugin installeres på din PC. I Internet Explorer får du som regel en meddelelse, der fortæller dig at du skal installere dette plugin. Meddelelsen ligger som en gul linie i sidens overkant. Klik på linien for at godkende installationen. Når ”Active-X”-plugin er installeret skulle der ikke være problemer med at afspille lydfilerne.
Når jeg vil afspille en lydbog, jeg har downloaded, bliver jeg bedt om at installere flg. opdatering til Windows Media Player: "Certificate Revocation List Update.” Hvorfor?
Den opdatering, du bliver bedt om at installere, er nødvendig for at afspilleren skal kunne understøtte visse funktioner i filernes kopibeskyttelse.Når jeg klikker på knappen for at installere opdateringen "Certificate Revocation List Update" sker der ingenting. Hvorfor? For at installere opdateringen bliver du nødt til at bruge Internet Explorer som browser. Hvis du har valgt en anden browser som standardbrowser, er du nødt til at kopiere adressen til opdateringssiden over i Internet Explorer og hente opdateringen ad den vej.
Netlydbogen-bogen kan kun spilles på den PC, som den er downloadet til, eller på en bærbar mp3-afspiller, der understøtter WMA/DRM. Filerne kan kopieres til en anden PC, men kan kun aflyttes, hvis man henter en ny licens, hvilket svarer til et nyt lån.
Hvad er forskellen på en bog i WMA-format og en bog i streaming-format?
Modsat streaming-formatet downloades WMA-bøgerne til din PC. Du kan lytte til WMA-bøgerne, selvom du ikke er online, eller overføre dem til en bærbar mp3-afspiller, hvis den understøtter WMA/DRM.
Der findes to måder, du kan gøre det på i Windows Media Player: 1) Marker filerne og tryk på Enter 2) Marker filerne, sæt musmarkøren på afsnit 1 og ”træk og slip” filerne over i Windows Media Player.
På visse PC'er kan der være problemer med at afspille de licenserede WMA-filer. I mange tilfælde skyldes det, at Windows Media Player har været sat til at hente Microsofts opdateringer automatisk med nogle uheldige konflikter til følge.
Prøv helt at afinstallere Windows Media Player - det gøres bedst i Kontrolpanelet - Tilføj/fjern programmer - og genstart maskinen. NB! Du skal også sikre dig, at du afinstallerer det lille tilføjelsesprogram, der hedder Windows Media Player Runtime.
Når afspilleren er helt væk, downloader du den nyeste danske version på Microsofts hjemmeside .
For at lytte til vores netlydbøger i WMA-format skal du have Windows Media Player version 9 eller højere. Hvis du ønsker at overføre bøgerne til en bærbar mp3-afspiller, der understøtter WMA/DRM, skal du minimum have version 10. Vi anbefaler version 11, som du kan hente her.
WMA står for "Windows Media Audio" og er Microsofts lydformat. Formatet fungerer på samme måde som MP3, men filen navn ender på ".wma". Formatet WMA gør det muligt at indlægge en kopisikring og en tidsbegrænsning i filerne.
Det kalder man DRM (DRM står for Digital Rights Management). Bibliotekerne benytter sig af DRM for at kunne sikre, at filerne kun kan lånes i en tidsbegrænset periode og ikke kan videredistribueres til andre.